Dag 3: Knækkede kæder og sprungne kabler

Den sidste dag bød på endnu et nyt MC-bekendtskab. Lidia, en pige fra Barcelona, som har kørt enduro under kyndig oplæring hos Massimo de sidste tre år, mødte os om morgenen.

Vi var på forhånd blevet “advaret”, så vi havde hyggesnakket lidt om, hvordan det ville blive med en pige iblandt os. Duracelberg var panisk angst for at Lidia ville køre fra ham, men det var Carsten der måtte tage den første “ydmygelse”, da hans motorcykel havde lidt koldstartsbesvær. Lidia gik resolut hen og hjalp ham med at sætte chokeren til.

Umiddelbart inden frokostpausen blev vi indenfor få minutter ramt af to forskellige tekniske uheld, men under usædvanligt heldige omstændigheder. Massimos kæde sprang, og det samme gjorde Carstens koblingskabel. Der var kun ca. 700 meter hen til restauranten, så Massimo fik en skulder ved Pascal, og Carsten trillede videre uden kobling. Ved restauranten ringede Massimo til en kammerat, som kunne komme med reservedele, så udover at frokostpausen blev en anelse længere, havde det ikke de store konsekvenser for os.

Det var endnu en fin frokostoplevelse – denne gang i en udendørs restaurant som bliver drevet af Don Corleones familie som også har en fiskebutik inde i Calella.

Undervejs nød Pascal godt af at vi havde en pige med. Han var uheldig at blive ramt på kinden af en torn fra en brombærbusk, så vi måtte gøre et lille stop for at få lappet ham lidt sammen. Carsten havde en serviet til at tørre blod væk, men det viste sig at Lidia havde en hel pakke med plaster, renseservietter og andre former for lappegrej.

3 dages endurospass er slut for nu, men vi er opsatte på at komme igen næste år. Det har kostet en del blå mærker, men ingen alvorlige skader. Vi havde håbet lidt på at Massimos russiske massør kunne få vores gamle muskler til at fungere igen, men hun var desværre ‘out of town today’ 😉

Share
Dette indlæg blev udgivet i Endurospass 2017. Bogmærk permalinket.