Team Kurvenspass – stærkere end nogensinde

Nu sidder du måske derude og tænker at tossen – under overskriften ‘stærkere end aldrig før’ forsøger at sparke liv i et dødt site, der i virkeligheden bare burde lukkes.

Den opmærksomme læser har jo gennemskuet at 2015 var et ‘fattigt’ år i Team Kurvenspass historie, men det behøver vi ikke dvæle ved. Nu skal der tages revanche og i næste uge går det løs igen.

I 2016 er Team Kurvenspass blevet forstærket med et nyt team member i form af Klaus Vestergaard – alias ‘MTB kongen’ – alias ‘KTM fan’ – alias ‘Moto Morini experten’, der har kastet sig ombord – da muligheden bød sig. Velkommen Vestergaard. Vi skal nok finde et nyt øgenavn til dig 😉

Planerne for 2016 har været mange. Enduro i Rumænien, Marokko, Andalusien har været på tapetet. Valget faldt på Andalusien. Bla på grund af en artikel i Touring Nyt (2015/1), hvor ‘smilefabrikken’ i nærheden af Malaga blev omtalt i rosende vendinger.biketravelspain

Vi har lavet en aftale med Frank Jensen fra Bike Travel Spain – der vil være vores guide i 5 dage fra d. 13-17 april. Først 2 dage på asfalt – efterfulgt af 3 off-road dage i terrænet. Vi glæder os for vildt og er meget spændte alle sammen.

 

 

 

Share
Udgivet i Kurvenspass 2016 | Kommentarer lukket til Team Kurvenspass – stærkere end nogensinde

Skånsk Gräddglass

Vi var hurtigt ude af loftsværelset her til morgen. Gården indbød ikke nødvendigvis til et ugelangt ophold. Morgenmaden var ikke den allerbedste, receptionen lugtede af våd hund, fatter var alkoholiker og Steffen var henvist til stikkøjen. For at det ikke skal være løgn var det ikke muligt at stå op og tisse på toilettet.

IMG_4277Værtinden var sød og rar, men gårdens kat var åbenbart ikke istand til at kende forskel på mit og dit. Da Esben skulle kaste røven over skrævs på Banditten – gjorde den sorte gårdkat krav på sædet –  men stak af igen da kameraet blev fundet frem.

Dagens menu betod af høj solskin, optimal temperatur og en lang perlerække af små svenske havnebyer. Der findes marguerit ruter (DK), turist ruter (NO), blomster ruter (SE) og så findes der golf-ruter. I dag blev ruten lagt omkring 30 golfbaner. På et tidspunkt valgte Bugge at stille mini banditten på tværs. Nu skulle der spilles golf på Kullen. Laursen og Elberg nød 2 kugler skånsk gräddglass imens.

IMG_4273Tilbage i Danmark fulgte vi den smukke rute langs med den sjællandske nordkyst. Hornbæk havn blev udvalgt som frokoststed. Vi havde knap nok slået røven i sædet på havnens bænk – førend vi blev overfaldet af en nydeligt udseende ældre dame i høje hæle, der meget gerne ville udspørge os om vores forhold til Hornbæk. 37 spørgsmål senere – og åbenlyst meget imponeret over Elbergs unge udseende – gik jagten ind på det næste offer.

Nu sidder vi på Odden – Århus færgen og skriver disse sidste linier i årets Kurvenspass føljeton. Det har været en fantastisk tur. Norge har i den grad overrasket positivt. På mange områder matcher Norge alperne. Vejret har overvejende været rigtigt godt.

Næste års Kurvenspass begynder at tage form. Et kvalificeret bud lyder på Andalusien.

Share
Udgivet i Kurvenspass 2014 | Kommentarer lukket til Skånsk Gräddglass

Vi triller … en dag i Volvoland

Hvad gør man når nu man har glemt sine badebukser…hmmmm. Nå jo – selvfølgelig, men sender bare den unge Laursen på jagt efter et sæt. Så går der 15 min og Laursen kommer retur uden badebukser, men med et sæt nøgler til badeanstalten. En svensk badeanstalt, hvor man traditionen tro ikke havde brug for badebukser.

IMG_0528Inden vi kom så langt – genklang den helt karakteristiske lyd af rækkeseksere der marcherede op foran hotellet. Den norske BMW klub var kommet på visit med deres unikke og sjældne skønheder i form af M3’er, 2002’er, 745’er, 3,3iL….. De poserede på rad og række foran hotellets foyer.

IMAG1187(2)

 

Hotellet tiltrak åbenbart eksotiske biler. I hotellets p-hus fandt vi 4 sjældne og meget hurtige Caterham Seven biler. Den ene – en Caterham Superlight 500 – tilhører racen ‘ekstrem hurtig’. The Stig har bevist at den er hurtigere rundt på Top Gear’s bane end den svimlende dyre Bugatti Veyron.

IMG_0357I morges bød hotellet velkommen med en overdådig morgenmad, der blev krydret med Elbergs formidable hjemmebagte vafler. Mums…Rookie’en blev officielt optaget i team Kurvenspass – og derfor også delagtiggjort i planerne for næste års udgave af Kurvenspass.

 

 

Ruten i dag bød ikke på de helt store tekniske passager, men unge Laursen spottede et par mindre svenske sogneveje, hvor køreteknikken blev udfordret. Den nyoptagede rookie gav mini-banditten et sæt sporrer i siden og gjorde pæne fremskridt. Godt kørt Bugge.

IMG_0563Det blev til 2 svenske færger i dag – i begge tilfælde havde de fyret ‘Kombardo’ under finanskrisen. Vi kunne derfor trille ombord uden at blive opkrævet en eneste svensk krone. Til gengæld holdt skipper lange pauser imellem hver overfart. I Norge sejlede de uafbrudt.

IMG_0637

 

Vi havde forventet en del regnvejr, men det udeblev heldigvis. Der blev indlagt et stop i Gøteborg på Volvo’s museum. Et super interessant besøg, der viser hvor bredtfavnende Volvo har været igennem tiderne siden 1927. Ingen motorcykler, men masser af spændende køretøjer – heriblandt et par eksotiske protoyper. Ordet “Volvo” betyder i øvrigt “jeg triller” på latin.

 

Øvrige billeder fra turen findes her

Share
Udgivet i Kurvenspass 2014 | Kommentarer lukket til Vi triller … en dag i Volvoland

Rookien tester regnvejrsdæk

Afgangen fra Rjukan bød på pakning af tasker i regnvejr – næste gang slæber jeg nok taskerne med ind, som de mere erfarne. På trods af vejret havde vi en super hyggelig overnatning i helt nybyggede køjesenge. Morgenmaden bød også på endnu et godt tip til den nye rookie – slap af i overkroppen og lad motorcyklen styre i svingene. Det gav pote senere på dagen, da jeg for nok første gang lykkedes at hænge på ned igennem en flok fine kurver, som vi heldigvis passerede midt på dagen, hvor vi fandt dagens eneste tørre periode.

IMG_4148Efter to fantastiske dage i de norske fjelde, hvor den ”lille” bandit med den nye rookie fik lov at svede, blev det noget af en våd og kold nedstigning. Landskabet skiftede gradvist i løbet af dagen, men der blev bestemt ikke kørt kedeligt af den grund – endnu en omgang god træning.

IMG_0518Som ny på holdet er det helt fantastisk, at få lov at følge med. Ruten er skarp og der er hjælp og tips til alle de små detaljer. Jeg fik dog lov til at pakke to ting på den store fællesliste – ud af ca. 20 ting. Selvfølgelig kun ting mindst en anden også tog med. Det viste sig dog meget praktisk, da mine tasker er noget mindre.

IMG_0506
Når nu det er så dejligt nemt, så kunne det jo have været hårdt med selve kørselen, men det er det slet ikke. Selv om der bliver kørt til, og farten nærmest stiger i takt med et godt sving bliver nydt, så er der plads til at være ny. En god rytme har efterhånden dannet sig. De erfarne får lov at give den gas, og lader mig følge efter i mit eget lidt langsommere tempo. Helt perfekt – ingen pres eller stress – bare masser af plads til at se på, følge sporet og lære en masse.

Share
Udgivet i Kurvenspass 2014 | Kommentarer lukket til Rookien tester regnvejrsdæk

På toppen af Norge

Kl. 9 kørte vi ud fra hotellets p-garage i smukt men lettere overskyet vejr. Skyerne blev dog hurtigt afløst af solskin og skyfri himmel. Endnu engang havde Elberg overgået sig selv og fundet de meste krøllede veje man kan forstille sig. Igen kunne vi konstatere, at man bestemt ikke behøver at køre til alperne for at få adgang til hårnålesving og smalle bjergveje. Vejene var på et tidspunkt så smalle, at Steffen måtte sætte banditten i bakgear og vige for en større lastbil for at bevare sidetaskerne på cyklen. Hvorfor Steffen ikke så lastbilen i tide vides ikke, men måske var det fordi han sad og skulede på den vandflyver, som var ved at lande i søen ved siden af ham.

IMG_0463I Norge findes der i alt 1.000 tunneller, som i alt udgør 800 km af vejnettet. Vores rute bød også på adskillige tunneller, hvoraf der i flere af dem var indbyggede sving og en enkelt af dem med så skarpe sving, at man kørte rundt og rundt i en spiral. Senere kørte vi over Norges længste hængebro, Hardanger broen. Broen blev indviet i 2013 og har et spænd på 1300 m. Adgangen til broen sker, selvfølgelig, via en tunnel, hvor man et stykke inde i tunnellen har bygget en rundkørsel …. EN RUNDKØRSEL INDE I ET BJERG – flot belyst med fancy blåt lys. De Nordmænd kan altså noget med tunneller.

IMG_0479Dagens rute tog os hen over “Hadangerviddar”, som er det største bjergplateau af sin slags i europa. Det ligger 1000 meter over havets overflade og her nød vi en medbragt frokost i en storslået gold natur, men kunne godt have brugt, at temperaturen var et par grader højere. I alt var vi over flere fjelde, hvor højdemåleren nåede over de 1000 m.  og Peter fik i den grad hans ilddåb hvad angår “bjergklatring” på motorcykel.

IMG_0476

Steffen havde arrangeret dagens overnatning igennem barndomskammeraten Jakob Fink. Jakob driver Rjukan Old School Hostel, som primært er åben om vinteren og henvender sig til folk med hang til isklatring. Jakob var desværre ikke selv hjemme, men vi fik nøglen til huset og havde stedet helt for os selv. Som navnet antyder er der tale om en gammel skole og vi sover i et klasselokale med specialbyggede køjesenge. Meget hyggeligt og autentisk – fantastisk gæstfrihed fra Jakobs side – mange tak for det.

Billeder fra turen kan ses her

Share
Udgivet i Kurvenspass 2014 | Kommentarer lukket til På toppen af Norge

Hvorfor gav vi Norge væk?

Vi skulle mødes ved Peter klokken 17:45 og selvfølgelig kom han den gamle for sent, men kl. 18:00 trillede vi alle ud af indkørslen som aftalt. Turen til Hirtshals bestod af kedelig kørsel på lige strækninger. Vi benyttede muligheden til at teste om Peters nye sidetasker var monteret godt ved at øge hastigheden ”en smule” over det tilladte. Sidetaskerne holdt som de skulle, men Peter mente, at en vindskærm kunne være rart ved vindstød op til 200 km/t.

IMG_4054Efter en kort ventetid på kajen kunne vi trille ombord på færgen og spænde vores maskiner fast så de kunne gennemgå en stærk storm, hvis det skulle blive aktuelt. Vi nød en medbragt polsk øl og lidt snacks på dækket inden vi hoppede til køjs. Kahytten og færgen var i høj klasse og måske en af de flotteste færger vi alle havde sejlet med.

IMG_3965Aftenbønnen gik sydpå i retning af Carsten Kring og hans Transalp, der desværre i sidste sekund måtte kaste handskerne og kapitulere projekt Kurvenspass 2014. Men fortvivl ikke Kring – vi har reserveret en plads til dig på Kurvenspass 2015 – uanset om den går til Afrika, Spanien eller Italien.

Efter en god nats søvn kunne vi stå op til den flotteste morgenmadsbuffet med alt hvad man kan ønske sig. Fjordline kan virkelig anbefales. 4 cykler med fører i en 4-mands kahyt med eget bad – inkl super lækker morgenmadsbuffet koster 2400 kr – på ruten Hirtshals – Stavanger.

IMG_0420Ruten op igennem Norge fra Stavanger til Bergen lænede sig op af den norske ‘marguerit’ rute. Hold fast en flot rute – der i den grad er skræddersyet til Kurvenspass gutter på 2 hjul. Specielt fårestien (RV520) mellem Sauda og Røldal Skicenter var helt uovertruffen. Ingen trafik – kun får. Et meget smukt og barsk landskab med is og sne på toppene. Masser af krystalklare søer – og en sigtbarhed der betød at man kunne se ligeså langt man gad. Ruten bragte os over et pas på 1080 m.o.h.

Vi følte os i den grad priviligerede. Vi følte vi havde lejet det smukkeste Norge for en dag. Et Norge der i den grad er venligtstillet overfor de 2-hjulede. Vi kom først af færgerne, vi slap for at betale bom afgift på vejene og vi fik stillet gratis p-plads til rådighed under hotellet i Bergen. Skal man endelig klage over noget – så er det deres meget emsige holdninger til farten. Tænk sig at man kan komme så langt ud at man jubler når man ser et skilt længere fremme der igen giver mulighed for at accelerere til 80 kmt 🙂

DSC_0037Er Norge dyrt? Både ja og nej – må svaret være. Vi lejede de smukkeste veje i norge – pris 0 kr. Ingen bom afgift. Til gengæld er det svært at opdrive en pizza i Bergen til 100 NOK. Den koster 300 NOK. Et glas øl på pizzariaet kostede 93 NOK.

Som noget ny har vi en live tracker med så man hele tiden kan følge vores aktuelle placering og kørte rute. Se hvor vi er lige nu

Billeder fra turen kan du se her

Share
Udgivet i Kurvenspass 2014 | 1 kommentar

Kongeetapen

7 bjergpas over 2000m højde og 400km snoninger skulle tilbagelægges i dag, mandag d. 13. maj 2013.

panoramaKyllingen havde gennemskuet Garmin og vidste godt at det blev en lang dag. Der skulle for alvor køres økonomisk hvis det nedslidste bagdæk skulle holde hele vejen hjem til Silkeborg. Kring havde for alvor fået lange arme og var ved at være godt mør. Men Kommandanten havde lovet solskin fra morgenen – omend koldt vejr. Det gav lige det vitamin tilskud der skulle til.

carsten Vi vågnede op til den smukkeste morgen på turen. Et ordentligt morgen måltid og lidt teknisk finjustering af Transalpen – så var vi klar til at indtage de højeste toppe på turen. Transalpen fik lidt tendenser til højdesyge, men den havde jo heller ikke været på træningslejr i bjergene :-).

Col de Toi var fantastisk. Vejret var genialt. Vejene tørre – og autoværnet bestod mange steder af meter høje snebarrierer. Vi havde stort set disse vidunderlige veje helt for os selv. Undervejs mod toppen til Col de Toi ramte vi et perfekt højresving, der ville være perfekt for en omgang fotoshooting, hvis ikke det havde været fordi at det lå midt i et murmeldyr reservat. Det stakkels dyr blev jaget ind under snedækket mens vi afspærrede vejen i begge ender. Der blev sat kameraer op i svinget i jagten på det perfekte skud.

steffenOpkørslen til Passo Pardoi er én af vore favoritter. Det var en genganger fra Kurvenspass 2011, men det gjorde den ikke ringere. Igen havde vi hele opkørslen for os selv, hvis ikke det var pga murmeldyrene. Det bar tydelig præg af at disse dyr ikke var blevet informeret om at vejen allerede var blevet åbnet for motorcyklister. Nogle af dem ejede hele vejbanen.  Kyllingen og Kommandanten var få centimeter fra at dele én på midten, men den og os slap med skrækken.

Én af de største og mest betagende ruter i alperne er turen rundt om Sella Ronda bjerg massivet i Dolomitterne. Det kan ikke beskrives – det skal opleves. Vinteren har været lang i år. Det mærkede vi tydeligt på denne tur. Et enkelt sted var vejen spærret pga en lavine. Men der var bygget en omkørsel. Et andet sted lå der smeltevand på vejen. Problemet her var bare at der under vandoverfladen gemte sig blank is. Det er ikke nogen rar cocktail – specielt ikke på MC. Banditten holdt sig oprejst, men det kunne sagtens have endt værre.

De sidste seriøse snoninger møder vi i form at Kesselberg syd for München. De indbyder i den grad til nedlægning, men 2 forhold gjorde det umuligt. 60 km/t hastighedsbegrænsning kombineret med våde vejbaner.

Når vi kigger lidt tilbage på turen så er der ting der skinner igennem på plus og minus siden.

På plus siden har vi noteret:

+ Sloveniens veje i et smukt bakkelandskab

+ Fortrinsvis godt vejr – omend lidt koldt

+ For 3. år i træk uden uheld eller tekniske problemer

+ I DB Autozug fik vi hver vej vores helt egen kupe

På minus siden er der ikke meget at finde:

– Kraftig regn en dags tid, der gik ud over vores Midland BT Next intercom

– En Zumo 340 der ikke helt levede op til forventningerne

 

 

 

 

Share
Udgivet i Kurvenspass 2013 | 3 kommentarer

Kring, Kyllingen og Kommandanten løb tør for asfalt…

Stifinderen og rejseguiden bruger meget tid på at planlægge ruten inden afrejse fra Danmark. Enhver lille gedesti bliver lagt til ruten – forudsat at den er asfalteret.

offroadDette års rute bød derfor på et smut op af Sloveniens højeste bjergvej – Mangart Strasse. Den ender blindt i Triglav nationalparken i 2042m højde. Men vejen var jo ikke åben….eller var den. På nettet havde vi læst at Mangart Strasse ikke var åbnet endnu, men vi havde også luret at nogle blot ‘overså’ indkørsel forbudt skiltet og trodsede myndighederne. Hvis andre kunne – så kunne vi også. Vi lukkede det ene øje og forsøgte, men det skulle snart få en ende. Efter få km viste det sig at vejen var ufremkommelig pga store klippestykker og grene der lå og spærrede for den videre færd. Transalpen forsøgte sig med endnu et par sving, mens vi andre ventede. Kring kom slukøret retur. Op på hesten igen og videre.

sneNæste store udfordring kom da vi forsøgte at forcere vestsiden af Monte Zoncolan. Opstigningen på østflanken gav ingen problemer. På toppen kunne vi nyde en formidabel udsigt med høje tinder og skarpskårne cumulus skyer, der ikke helt kunne holde på vandet længere. Igen havde nettet afsløret at der var én der havde forsøgt sig på nedkørslen på vestsiden, men måtte opgive pga sne. Igen overså vi ‘indkørsel forbudt’ og trillede nedad en meget smal nedkørsel. Ved den første tunnel fandt vi sneskovlen frem og fik lavet et 180mm bredt spor, men ved indkørslen til den næste tunnel kom skovlen til kort. Her lå der stadig bjerge af sne. Den røde prøvede til en enkelt gang med måtte opgive. Her løb Kring, Kyllingen og Kommandanten tør for asfalt.

giroDagens frokost blev indtaget på en afsides beliggende bjergkro, hvor vi stoppede op fordi vi så et andet hold bikere sidde udenfor. I øvrigt et hold nordmænd, der var på lejede BMW’er fra Bayern. Overalt på denne del af ruten bestod udsmykningen af pink bånd, balloner og alskens pink lakerede cykler. Pludselig gik det op for os at vi faktisk dannede fortrop for Giro’en karavanen, der kommer forbi d. 15. maj.

Vejrudsigten havde truet med regnbyger fra kl 12, men heldigvis fik vi kun meget lid regn i dag. Til gengæld truer udsigten i morgen med snebyger i nærheden af Innsbruck. Det hu’er ikke Kyllingen, der efterhånden ikke har mere gummi tilbage på bagfælgen.

soeDagen sluttede med en helt enestående tur op til Misurina søen. Kyllingen og Kommandanten havde spist en pizza i regnvejr ved søens bred for 2 år siden. Fascinerende at opleve den samme kulisse i godt vejr med skybase i 3000+ m. Nedkørslen til Cortina satte en flot punktum for dagen.

Vi har taget mange nye pletskud i løbet af dagen http://www.kurvenspass.dk/kurvenspass-2013/billeder/

 

 

 

Share
Udgivet i Kurvenspass 2013 | Kommentarer lukket til Kring, Kyllingen og Kommandanten løb tør for asfalt…

En Kurvenspass rookies bekendelser

carstenFor en rookie, wannabee og Kurvenspass hangaround er det en kæmpe oplevelse og en lige så stor fornøjelse at være med på holdet.

Jeg har glædet mig rigtig længe til at komme afsted med Steffen og Esben. En mærkelig længsel, for jeg vidste jo ikke helt hvad det egentlig var jeg glædede mig til – men jeg havde en forventning om det ville blive noget stort for mig.

Jeg har fulgt med i Steffens maleriske beretninger fra Kurvenspass 2011 og tildels Kurvenspass 2012, og jeg har slubret Esbens billedeopdateringer i mig. Jeg har set videoklippene, og har mærket pulsen stige på grund af det adrenalin rush jeg fik bare ved synet og lyden af motorcyklerne. I 2012 endte det dog med at jeg stoppede med at følge med i beretninger efter nogle dage, for misundelsen var for stor til at jeg kunne håndtere det.

Jeg var derfor glad og en lille smule beæret, da de to hardcore bikere spurgte mig om jeg ville være en del af Kurvenspass 2013. Glæden var endnu større, da jeg fik grønt lys fra familiens kultur- og finansudvalg til at tage med.

Jeg må jo erkende, at jeg er holdets jomfru. Jeg har haft motorcykel i tre år, og har udelukkende kørt småture i Danmark, hovedsageligt på Margueritruter uden de store tekniske udfordringer.

Jeg havde Steffens stemme i øret på min intecrcom i hjelmen, da vi torsdag efter transportstykket fra München endelig ramte bjergene. “Så starter ferien”, jublede Steffen, og jeg kom responderede vistnok med et “yeeeeehaaa” – eller også tænkte jeg det bare.

Så skal jeg da lige love for at jeg mistede min bjerg-mødom. Heldigvis en rigtig fin debut uden nævneværdig smerte og helt uden blod. Mine team mates var dog også meget hensynsfulde og opmuntrende, så det var ikke svært at give sig hen og blive opslugt. Adrenalin rushet var stort, og koncentrationen var helt i top, specielt i svingene, hvor jeg har en voldsom masse teknik jeg skal have lært.

Efter en rigtig lang første dag med vulgært mange kilometer i hjulene og kroppen, brugte jeg lidt af aftenen på at reflektere lidt over, hvordan jeg kunne forbedre teknikken, og jeg lyttede til de to erfarne bikeres råd.

Efter en god nats søvn, en solid fiberrig morgenmad og lidt lynservice på den gamle højtelskede Transalp, begav Team Kurvenspass sig igen afsted. Jeg havde nu en noget anderledes oplagt fornemmelse i kroppen, og da vi ramte de første sving begyndt jeg at omsætte tankerne til praksis. Nu skulle jeg fanme vise den bunke jern, hvem der bestemmer. Jeg satte mig lidt længere frem på cyklen, klemte benene fastere om tanken, og fokuserede på at sidde mere afslappet for bedre at komme glidende igennem svingene. Teknikjusteringerne bar frugt, det kunne jeg hurtigt mærke, og ved de første hvilepauser blev det også kommenteret af de to andre biker-nørder. Fredag var således en stor oplevelse for mig – måske også fordi vi kørte på nogle fantastisk smukke strækninger igennem Sloveniens uspolerede natur, som bare passede godt til mit temperament.

Lørdag har været en våd omgang, men stadig en lærerig og smuk oplevelse. Der har ikke været så megen bjergkørsel, men vi sluttede af med at køre et langt stræk ved siden af en turkis-grøn flod inden vi besteg dagens højdepunkt – et stort bjerg med masser af hårnålesving på både opkørslen og nedkørslen. Nedkørslen tog jeg mere eller mindre i tomgang, for at jeg bedre kunne opleve naturen omkring mig. Der var grønt over det hele og områder fuld af nyudsprungne forårsblomster.

Share
Udgivet i Kurvenspass 2013 | Kommentarer lukket til En Kurvenspass rookies bekendelser

Regn, regn, regn og atter regn

vandHvis ikke det var fordi at der stod 300km på programmet i dag – så havde vi alle puttet os under dynen igen og ventet på bedre vejr. Hele natten havde regnen hamret ned mod taget – så meget at man både skulle være blind og døv for at undgå at opdage at den store herre havde åbnet for hanerne.

MC kørsel bliver så meget desto bedre i solskin, men afsted skulle vi. Programmet er hårdt pakket og hver eneste time skal udnyttes.

gaardKl 08:30 trillede vi fra vores lille bondegård ud på nye eventyr. Indtil kl 13 stod det uafbrudt ned i lårtykke stråler. Vi tog den i stiv arm – selvom det kostede kolde kugler, våde tæer og kolde fingre. Vi trillede omkring Piran, men opgav at gå det sidste stykke ind til byen. Dertil var vejret for ringe.

Vi faldt over et afdanket hotel i byen KANAL, hvor vi fik lidt frokost. Det mindede mest af alt om noget der ikke havde ændret udseende de sidste 50 år. De 3 druknede små mus fik varmen og lidt mad. Da vi rejste os kiggede den lille skeløjede servitrice skævt til os: Der lå nok 2 liter vand under hver af vore stole…..

vrisicVi havde nu 95km igen og overvejede grundigt om vi turde udfordre dagens højdepunkt: Passet Vrsic, der havde været lukket pga sne indtil for få dage siden. Vi satsede – og blev belønnet. 30 km før passet tørrede vejene op og opkørslen til Vrsic var fantastisk. Super fede veje og god belægning. 51 hårnåle sving byder Vrsic på. Vejen – også kendt som ‘The Russian Road’ – er under 1. verdenskrig (1915) bygget af russiske krigsfanger for at kunne forsyne fronlinierne. Der er rejst et monoment efter de døde arbejdere lige før toppen. 200m før vi når toppen (1611m) kører vi ind i skyerne og det bliver rigtigt koldt igen. På toppen ligger der sne i vejsiden – og vi møder 2 friske skiløbere, der lige er hoppet ud af bindingerne.

Se billeder fra turen her http://www.kurvenspass.dk/2013/billeder/

Share
Udgivet i Kurvenspass 2013 | Kommentarer lukket til Regn, regn, regn og atter regn